Velkommen til Pinsekirkens børnehaves hjemmeside
Pinsekirkens børnehave
Blæksprutterne 

 

På Blækspruttestuen går de 24 ældste børn i børnehaven sammen med pædagogerne Ewa, Susanne samt medhjælper Pernille.

På stuen har vi fokus på at få børnene gjort skoleklare. D.v.s. at vi arbejder henimod at børnene selv kan mere og mere alt afhængig af alder og niveau. Børnene erfarer, at de kan selv. Dette giver succesoplevelser og selvstændighedsoplevelse. F.eks. når de selv tager tøj på, når vi skal på legepladsen. Succesoplevelser kan være, når et barn kan klare noget, som før var svært. Vi opfordrer dem også til nogen gange selv at løse små konflikter frem for altid at hente en voksen.
Et halvt år før skolestart, tilbyder vi, skolegruppe en formiddag i ugen for de børn som skal starte i skole det kommende år. Der laver de forskellige opgaver, og lærer at koncentrere sig om små opgaver.

I ugens løb laver vi forskellige aktiviteter med børnene. Nogle aktiviteter er voksenstyrede (d.v.s. vi har bestemt at alle børn skal lave en bestemt aktivitet, som vi mener at det er godt at alle laver.) Men vi giver også plads til at børnene har medbestemmelse og i høj grad selv kan bestemme hvad de vil.

Vi har en tur dag, som både kan være fælles for hele stuen, eller i mindre grupper eller drenge/pige ture.

Vi tager til gymnastiksal hver anden uge, bager til frugt, maler eller laver andet kreativt.

Vi prioriterer også at børnene har meget legetid, hvor de danner relationer og lærer at være sociale.

Til frugt læser vi hver dag en bog. Dette er for at udvide deres ordforråd og øve sig i at koncentrere sig, og fordi det er hyggeligt at få læst en historie.

Vi fejrer også børnenes fødselsdage, enten i børnehaven eller hjemme hos barnet alt efter familiens ønske. Det er dejligt for barnet at opleve at være i centrum.

En gang hver måned har vi en maddag, hvor vi inddrager børnene i den udstrækning det kan lade sig gøre.

Vi arbejder udfra de 8 intelligenser (Howard Gardner) og arbejder indimellem med et tema. Det kan være et vaske hænder projekt, sund/usund mad, sanser eller andet.

Ved vore samlinger(som vi afholder næsten hverdag lige inden madpakker) lærer børnene at sidde stille, lytte til hvad andre siger, og vente på at det bliver deres tur. Vi bruger også vore samlinger til at snakke om årstider, hvor bor jeg, synge børnesange og måske høre børnene om hvad de har lavet i ferien eller weekenden.

Vi er som voksne nærværende og udviser ro. Det giver børnene tryghed og gør at de nemmere kan udvikle sig. Vi har en åben daglig dialog med forældrene og vægter forældresamarbejdet højt.
Kalender 

Giv Børnehaven(til Helena) din email adresse og derefter vil der blive sendt email ud når der sker ændringer/opdateringer på hjemmesiden.

Pinsekirkens børnehave - Bjarkesgade 2 - 6700 Esbjerg - boernehaven@pinsekirken-esbjerg.dk - tlf. 7545 4989 mobil 2131 6178.
Lav din egen hjemmeside med mono.net