Velkommen til Pinsekirkens børnehaves hjemmeside
Pinsekirkens børnehave
Girafferne 

På girafstuen går de 24 yngste børn i børnehaven sammen med pædagogerne Mona, Preben og medhjælper Anna

Stuen arbejder mod, at det enkelte barn er tryg ved at undvære mor/far, lærer legen med de andre børn (samarbejde/dele), at sidde ved bordet og ved fællessamling. Vi forsøger hver dag at holde en lille samling inden frokost, hvor vi synger, snakker om månedens intelligens/tema, øver rim og remser eller snakker om hvad vi har lavet. Det er også her at børnene får mulighed for at fortælle om noget de har oplevet, og på den måde prøve at være i centrum. Det kan også være at det er et barn som må tælle hvor mange, vi er, eller de er med til at vælge sange. Vi har også en sangbog på stuen som vi indimellem tager frem.

Hver uge er der 4 børn som hjælper med at dække vores borde sammen med en voksen. De børn som hjælper til her, er også de børn som skal sige værs'go inden vi må gå igang med at spise vores madpakker.

Derudover er sproglig udvikling et gennemgående tema. Dette styrkes bl.a ved sange, rim, samtale.

Stuens aktiviteter er
* ture ud af huset i 2 grupper, hvor vi øver i at gå 2 og 2 i trafikken og lære lidt
om trafikregler,
* motorik/rytmik, hvor børnene får brugt deres krop og hvor vi kan se hvordan
deres grovmotoriske udvikling er,
* kreativ, hvor børnene stifter bekendtskab til forskellige materialer, såsom
maling, klippe og klistre, perler, stoftryk, oliekridt. Her bliver de styrket
finmotorisk
* bage til eftermiddagsfrugt eller maddag
* lege på legepladsen.
* gå i gymnastiksal hvor vi leger med redskaber, slår kolbøtter, spiller bold osv.

Børnene tilbydes at kunne sove middagssøvn indenfor i Kirkerummet.

Hver måned har stuen en maddag, hvor børnene er med til at forberede maden.

Stuen laver ind imellem temaer, hvor emner som sundt/usundt, årstider, sproglig opmærksomhed/rim og remser, at være gode venner osv. bliver gennemgået for aldersgruppen.

Stuen er fuld af livlige børn, og der summer af leg, hygge, sang og aktiviteter.

Kalender 

Giv Børnehaven(til Helena) din email adresse og derefter vil der blive sendt email ud når der sker ændringer/opdateringer på hjemmesiden.

Pinsekirkens børnehave - Bjarkesgade 2 - 6700 Esbjerg - boernehaven@pinsekirken-esbjerg.dk - tlf. 7545 4989 mobil 2131 6178.
Lav din egen hjemmeside med mono.net