Virksomhedsplan for Pinsekirkens Børnehave
Bjarkesgade 2, 6700 Esbjerg. 

År 2012.

Indholdsfortegnelse sidetalene forsvinder desværre på dette layout.
Men rækkefølgen i dokumenter kan ses her.

Forord ..........1
Præsentation af børnehaven..........2
Praktiske oplysninger ..........2
Vision for Pinsekirkens Børnehave.......... 4
Pædagogiske mål og værdier ..........4
Arbejdet med Esbjerg Kommunes Dagpasningspolitik..........5
Lærings- og udviklingsforståelse i Pinsekirkens Børnehave ..........6
Det pædagogiske arbejde med børns udvikling - Læreplan ..........8
1. Barnets alsidige personlige udvikling ..........8
2. Sociale kompetencer ..........10
3. Sprog ..........11
4. Krop og bevægelse..........13
5. Naturen og naturfænomener..........15
6. Kulturelle udtryksformer og værdier..........16
Børn med særlige behov..........17
Dokumentation og evaluering ..........18
Årets gang i Pinsekirkens Børnehave..........19
Samarbejde med forældre ..........20
Personale og ledelse ..........21
Stillingsbeskrivelse for pædagoger ansat ved Pinsekirkens Børnehave..........22
Nye mål og indsatsområder for år 2011.......... 23
Evaluerede mål for 2010..........24

Forord
Ved udarbejdelse af denne virksomhedsplan har vi, i Pinsekirkens børnehave, skabt et materiale, som samlet rummer beskrivelser af grundlæggende værdier, mål, pædagogiske arbejdsmetoder, læreplan og praktiske oplysninger om vores børnehave.

Vi ser virksomhedsplanen som et oplysningsmateriale og arbejdsredskab primært til brug i personalegruppen, i bestyrelsen, og i samarbejde med forvaltningen. Vi ønsker også, at forældre, og andre interesserede, læser denne virksomhedsplan for bredere information om, og mere indsigt i, det pædagogiske arbejde i deres børns daginstitution.
Dette materiale er også en dokumentation af det pædagogisk professionelle arbejde, der udføres, endvidere er den, for personalet, et aktivt udviklingsredskab der bruges, når vi evaluerer børnehavens fortsatte udvikling.

Tilblivelsen af denne virksomhedsplan er en proces, der har været længere tid undervejs. Fra børnehaven startede og til nu, er der løbende blevet opsat mål og værdier for arbejdet i børnehaven.
Da det i Folketinget i 2004 blev besluttet, at alle dagtilbud, med børn op til skolestart, skulle udarbejde pædagogiske læreplaner, satte pædagogerne i børnehaven sig sammen for at nedskrive det pædagogiske arbejde, der i forvejen blev udført til hverdag.
 Hvert år siden har virksomhedsplanen været emne på vores pædagogiske weekend, Forældrebestyrelsen og ejer bestyrelsen arbejder med virksomhedsplanen og den er blevet godkendt af kommunen og løbende evalueret. 

I denne virksomhedsplan kommer vi omkring visionen for børnehaven, som viser i store træk, hvad det er vi gerne vil og stræber efter. Under pædagogiske mål og værdier beskrives de mere konkrete mål, vi har sat for hverdagen. Der beskrives, hvordan værdierne i Esbjerg Kommunes Dagpasningspolitik også vægtes i Pinsekirkens Børnehave. I næste kapitel redegøres for forskellige måder, vi oplever, at børn udvikler sig og lærer på samt de læringsmiljøer, der er i børnehaven. I Læreplanen beskrives det, med eksempler fra praksis, hvordan vi mere konkret arbejder med børnenes udvikling. Efterfølgende kommer vi omkring, hvordan vi evaluerer og dokumenterer vores pædagogiske arbejde. Årets gang i børnehaven skitseres, der fortælles om forældresamarbejde, personale og ledelse. Vi afslutter denne virksomhedsplan med at redegøre for de nye mål og indsatsområder, der vil blive arbejdet med.

Præsentation af børnehaven
Pinsekirkens Børnehave begyndte i 1995 som en puljeinstitution under Esbjerg Kommune, med formålet at drive børnehave, der havde udgangspunkt i det kristne livs- og menneskesyn. Vi ønskede at skabe en god børnehave med et godt forældresamarbejde og en målsætning om at udføre et pædagogisk arbejde, der positivt kunne støtte barnets udvikling.

Meget er sket igennem årene, formålet med børnehaven er stadig den samme, men der har været en god og positiv udvikling.

Pr. 1. oktober 2006 blev børnehaven oprettet som privatinstitution efter Servicelovens § 11a. Børnehaven er omfattet af bestemmelserne i Serviceloven, Forvaltningsloven og Offentlighedsloven og er underlagt Esbjerg Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner.
Pr. 1. april 2007 blev børnehaven medlem af den pædagogiske organisation ”De Frie Børnehaver”, som er en landsdækkende organisation. Her har børnehaven pædagogiske sparringspartnere, administrativ hjælp og juridisk bistand.
Pr. 1. april 2007 indgik vi overenskomst mellem Frie Børnehaver/BUPL for private børnehaver.

I dag vil man opleve, at der stadig er den samme gode drivkraft i det arbejde, der gøres
- vi vil jo gerne være byens bedste børnehave.

Praktiske oplysninger
Adresse: Pinsekirkens Børnehave
Bjarkesgade 2
6700 Esbjerg

Telefon: 75454989
Mail: pkbhv@yahoo.dk
Hjemmeside: www.pinsekirkenbhv.mono.net

Åbningstider: Mandag til torsdag 6.30 - 17.00
Fredag 6.30 - 16.00

Grundlovsdag lukket
1 maj åbent
Dagen efter Kristi Himmelfart lukket
Juleaftensdag lukket
Nytårsaftensdag lukket
Helligdage lukket

Pris: 1.600 kr. pr. måned. Fra 3 år og 1.900 kr. for børn under 3 år. Prisen er inkl. frugtordning, hvor børnene tilbydes et eftermiddagsmåltid og inkl. Morgenmad, som serveres for alle, som kommer inden kl. 7.30.

Normering og personale: Børnehaven har plads til 48 børn i alderen 2½ - 6 år. Børnene er fordelt på to stuer, de yngste op til ca. 4 år på Girafstuen, hvor der er ansat 3 pædagoger og en medhjælper, og de ældste på Blækspruttestuen, hvor 2 pædagoger og en medhjælper er ansat. Derudover er der i huset ansat en pædagogisk uddannet leder. Den administrative del varetages af organisationen ”De Frie Børnehaver". I perioder har vi studerende fra Pædagog seminariet og personer i flex job eller lign. For at hjælpe i køkkenet eller med børnene.

Bestyrelse: Børnehaven har en ejerbestyrelse, som har det overordnede økonomiske, pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for børnehavens virke. Desuden nedsættes der i børnehaven en forældrebestyrelse, der har til formål at støtte Børnehavens ledelse.

Lokalområde: Børnehaven holder til i Pinsekirken, som er godt beliggende i midtbyen nær banegård og gode busforbindelser. Ydermere er der mange udflugtsmål indenfor en afstand, hvor børn kan gå bl.a. legepladser, bypark, bibliotek, museer.

Fysiske rammer: Børnehaven har gode fysiske rammer såvel indendørs som udendørs. I huset er der to stuer, køkken, fællesområde, garderober og toiletter. På stuerne er der højt til loftet, lyst og gulvene er belagt med gulvtæpper for at mindske støjgener.
Udendørs har vi et stort legepladsområde med mange udfoldelsesmuligheder, der er bl.a. klatrestativ, fugleredegynge, gynger, stier børnene kan cykle på, gemmesteder, legehus klatretræer og bålplads.
Vi har 280 kvm. Indenfor og udendørs har vi 1450 kvm.

Vision for Pinsekirkens Børnehave
Vi vil være et sted, hvor børn trives og udvikler sig – hvor der er godt at være.
Vi vil give børnene en god og indholdsrig hverdag.
Hos os skal børnene være i centrum!

Pædagogiske mål og værdier
I det følgende beskriver vi områder, vi betragter som værdifulde for, at børn skal trives, udvikle sig og have en god hverdag. Disse områder er derfor vore pædagogiske mål, som vi har for øje i vort daglige arbejde. I afsnittet om Det pædagogiske arbejde med børns udvikling – De pædagogiske læreplaner, vil man kunne finde en nærmere uddybelse af disse mål.

• Vi vil skabe et miljø i børnehaven, hvor børnene føler sig trygge, hvor der er smil, varme og en summen af liv og nysgerrighed, hvor der er tid og plads til leg og venskaber.

• Vi vil være anerkendende over for det enkelte barn, betragte det som unikt og individuelt. Hvert barn skal opleve at blive set og lyttet til.

• Vi vil arbejde med hele barnets udvikling og dets kompetencer. Dette spænder fra personlig-, følelsesmæssig-, social-, kognitiv-, sproglig-, motorisk-, kreativ udvikling til læren om og kendskab til aktuelle emner som kultur og det samfund, vi lever i, samt naturen og naturfænomener.

• Vi vil være aktive i børns opdragelse, vi vil støtte op omkring gode manerer og give børn gode redskaber til, hvordan de agerer blandt andre mennesker og har respekt for hinanden.

• Vi vil give børnene en god ballast med sig til at klare sig godt i deres fremtidige liv, herunder give børn, der nærmer sig skolealderen, gode kompetencer for at kunne klare sig godt fra starten.

• Vi vil præsentere børnene for det kristne livssyn og de kristne værdier.

• Personalet skal opleves som nærværende rolige voksne, der har tid til børnene, kan skabe trygge rammer og tage ansvar. De voksne skal fungere som gode forbilleder for børnene.

• Vi vil have et godt samarbejde med børnenes familier, forældre skal være trygge ved at aflevere deres barn i børnehaven.

Arbejdet med Esbjerg Kommunes Dagpasningspolitik
Børnehaven er underlagt Esbjerg Kommunes dagpasningspolitik, denne vil derfor kunne ses afspejlet i det daglige arbejde og den pædagogik, der føres i børnehaven. I dagpasningspolitikken opsættes seks værdier, som skal komme til udtryk i institutionen. I det følgende gives en beskrivelse af, hvordan vi, i Pinsekirkens Børnehave, arbejder med disse.

Værdien Glæde: Vi oplever, at børn samler på smil og ”vokser”, når voksne smiler, og vort motto er: "Børn, som får mange smil, lærer at løfte blikket og se op". Hos os er der glade voksne, der er bevidste om, at deres humør har en afsmittende effekt hos børnene. Vi betragter børnehaven som en form for barndommens gade, hvor der er sjovt at være, hvor der er plads til at udtrykke følelser og en konstant summen af liv og glæde.

Værdien Respekt: Børnene skal opleve, at de respekteres og anerkendes som dem, de er, at de voksne lytter og er interesserede i at være sammen med dem. Børn ser de voksnes måde at behandle hinanden, og børn, på og lærer dermed selv at have respekt for medmennesker. Der hvor børnene ikke behandler hinanden respektfuldt, griber de voksne ind og er mæglere børn imellem.

Værdien Tillid: Fra personalets side vises børnene tillid, vi giver dem dermed en vished om, at vi er på deres side, at vi tror, de kan gennemføre det, de sætter sig for, eller holde det, de har lovet. Det er vigtigt for os, at børn også tør komme og fortælle, når noget er svært samt, at de erfarer, at her er voksne, som er der for mig og gerne vil hjælpe mig med mit problem. De voksne skal opleves som nogen, man kan stole på.

Værdien Nærvær: I vores hverdag prioriteres tid til nærvær. Børnene er opdelt på to stuer og under disse i mindre grupper, hvor de kan være tættere på de samme voksne. Her planlægges aktiviteter, men ikke mere end, at der altid er tid til at sidde på skød, fortælle, høre historie eller bare være sammen med en voksen. Vi betragter det sådan, at får børn det nærvær, de har brug for, så bliver de trygge ved at være i børnehaven og først, når de er det, har de overskud til at være med i aktiviteter, udvikle sig og være sociale.

Værdien Indflydelse: Hvad børnene er interesserede i har meget at sige for, hvad vi vælger at fordybe os i. Det er, når børnene mærker, at de har indflydelse, at de åbner op og derved lærer noget nyt. Vi er som personale lyttende for, hvad der er børnenes interesser, hvilket eksempelvis er med til at bestemme, hvad vi skal opleve på turdage, hvilke temaer, vi vil arbejde med eller, hvad vi skal snakke om på vores daglige samlinger.

Værdien Faglighed: I vores hverdag er det naturligt, at vi som personale bruger hinanden til refleksion og sætter ord på det daglige arbejde, vi gør. Vi er bevidste om, at udvikling konstant må finde sted for at følge med, derfor dygtiggør vi os selv ved også at læse litteratur og tage på kurser. På stuemøder, personalemøder og vores pædagogiske weekend evaluerer og diskuterer vi vort arbejde. Det vægtes højt, at vi har dygtigt, engageret og faguddannet personale, derfor er seks, ud af otte ansatte, uddannede pædagoger.

Lærings- og udviklingsforståelse i Pinsekirkens Børnehave
Dagen igennem får børnene nye erfaringer, tilegner sig ny viden og udvikler sig på forskellige områder. Vi skelner mellem følgende to forskellige typer af læring, som begge vil finde sted i børnenes hverdag:

Børns spontane læring gennem leg og fantasi
I barndommen skal der være plads til den frie og spontane leg, her finder en stor og uvurderlig mængde af læring sted. Vi oplever, at hvor der gives rum for dette, bearbejder og arbejder børn med det, som de netop i deres nuværende livssituation og udvikling har brug for at lege ind.
Der skal være rum til, at fantasi og kreativitet kan udvikle sig, at børnene her finder et frirum og mærker sig selv. At man kan svæve væk i et drømmenes univers og bare have lov at være barn.

Det vi voksne lærer børn
Som pædagogisk personale, der arbejder med børnenes udvikling, er vi også ansvarlige for at præsentere børn for at lære nye ting. Det kunne være rim og remser for at fremme sproglig udvikling, et kendskab til naturen i forskellige årstider eller en viden om, hvordan vi passer på vort miljø. Det kunne være at åbne børnenes øjne for nye kreative udtryksformer, få mere kendskab til sin krop og sine bevægelser, give redskaber til at løse konflikter og danne venskaber, og sådan er der meget mere.
Her kan vi skelne mellem to måder at gribe det an på:
• At voksne vælger bevidst, hvad de vil lære børnene eller præsentere dem for.
• At voksne griber det, børnene er interesserede i på det pågældende tidspunkt evt. ved at gå med i børnenes leg eller tage et emne fra børnenes leg op på stuens samling.

Læringsmiljøer i børnehaven
Rundt omkring i børnehaven er der forskellige miljøer, hvor læring finder sted. Det kan være de steder, hvor børnene selv leger eller der, hvor de voksne er i gang med noget sammen med børnene.
Her kan vi opdele læringsmiljøer i tre typer:

• Miljøer for børnenes spontane leg og fantasi
Her udnytter vi børnehaven så optimalt som muligt, så der bliver plads til, at megen leg kan finde sted rundt omkring. Der skal være plads til fordybelse, og børnene skal kunne opleve ro omkring dem. Derfor har vi indrettet små hyggekroge på stuerne, børnene kan bruge to mindre rum, som ligger op af stuerne, vi har indrettet gemmesteder på legepladsen og endvidere, kan fem af de større børn få lov at gå alene på legepladsen.

• Åbne læringsværksteder
Vi stiller redskaber til rådighed for børnene, så de selv kan vælge, om de f.eks. vil være med til at tegne, klippe, klistre, spille og andet. Vi tilbyder børnene at være med til f.eks. kreative aktiviteter, læse historie, synge, lege sanglege, bage og lave mad eller komme med en tur på legepladsen.
Bogstaver og tal er altid til rådighed, som legeredskaber.

• Computer med lærende spil er til deres rådighed. Vi ønsker, at styrke den logisk matematiske sans, de sociale kompetenser og øge lyst til læring af tal og bogstaver.

• Voksenstyrede læringsværksteder/aktiviteter
Vi arrangerer aktiviteter, hvor børnene skal være med, fordi vi her vurderer, at det er vigtigt for deres udvikling og for fællesskabets skyld. Dette kan være stuen eller gruppens turdag, hvor vi også har mulighed for at præsentere børnene for nye læringsmiljøer som f.eks. en skovtur, der kan vække deres nysgerrighed.

Det kan være den daglige samling inden middagsmaden, den ugentlige fællessamling for alle børnene i børnehaven. Det ugentlige tidsrum med motorik og rytmik, et kreativt projekt, et tema man på stuen har valgt at fordybe sig i. Den årlige fælles emneuge for hele børnehaven eller skolegruppen for de børn, der snart skal starte i skole.

I børnehaven er børnene aldersopdelte, hvor vi har en stue med de yngste og en stue med de ældste, dette for bedre at kunne skabe læringsmiljøer, der passer til deres aldre og udviklingstrin.
For at give plads til læringsmiljøer, praktiserer vi hver uge, at mindre grupper tager ud af huset for, at de tilbageblivende kan have gode fysiske rammer til aktiviteter og mere plads og ro til leg.

Det pædagogiske arbejde med børns udvikling - Læreplan
Vi har udarbejdet en Pædagogisk Læreplan, som dækker forskellige områder i børns udvikling. Der er lagt vægt på, at indholdet afspejler det, vi faktisk gør. Vi ønsker, at vores læreplan skal være brugbar i dagligdagen og være et pædagogisk udviklingsredskab.
Læreplanen er opdelt i de seks udviklingsområder, som er beskrevet af Familie& Forbrugerministeriet.

For at fastholde læreplanen, som en pædagogisk proces, vil den blive revideret en gang om året i forbindelse med vores pædagogiske weekend. Derudover skal den evalueres årligt af børnehavens bestyrelse.

1. Barnets alsidige personlige udvikling
Vores mål er at barnet:
• føler sig værdsat og sætter sine spor.
• trives og har selvværd og selvtillid.
• styrkes i sin identitetsudvikling, hvorved det bliver bevidst om sig selv, mærker ”hvem er jeg”, ”hvad kan jeg”, ”hvor er jeg i mit liv”.
• lærer at kende egne og andres grænser, bliver bevidst om stærke og svage sider ved sig selv.
• efter sin tid i børnehaven, får en god ballast med sig, som det kan bruge i andre sammenhænge og i sit videre forløb i livet.

Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• Vi viser, at vi ser hvert barn som unikt og værdifuldt. Vi behandler børnene alt efter deres personligheder og behov.

• Børnene møder en anerkendende og konfliktløsende kommunikation. De mødes med respekt, og den voksne ser og lytter til barnet. I hverdagen prioriteres det højt, at de voksne er nærværende, møder børnene der, hvor de er og har tid til at være sammen med dem.
• De voksne følger barnets initiativ og viser nysgerrighed sammen med barnet.
• Børnene får lov at deltage i hverdagens gøremål, så de mærker, at de er nødvendige. Eksempel: De er med i køkkenet, når der bages og tilberedes mad, de er med til at dække bord og sige ”værsgo”, når vi må starte på maden.
• Vi lærer børnene at tage ansvar.
Eksempel: Når vi går i trafikken, får de lov at skiftes om at gå forrest, hvor barnet, på hele flokkens vegne, skal være særlig opmærksom.
I blandt de største børn viser vi dem den tillid, at der godt må være enkelte børn på legepladsen uden, at de voksne er med.
• Vi gør meget ud af at fejre børnenes fødselsdage, fødselaren oplever at være midtpunkt. Børnehaven laver en gave, hvor børnene er med så meget som muligt.
• Når børn stopper i børnehaven, holder vi en pæn afslutning for dem, og de får en personlig mappe med billeder og ting fra deres børnehavetid.
• I hverdagen tager vi billeder af børnene for også at vise, at de er betydningsfulde, ofte hænger vi billederne op, så de sammen kan se på sig selv og hinanden.
• I hverdagen snakker vi meget med børnene om, hvem de er, deres familier og hvor de bor.
Eksempel: Vi kan have månedlige temaer og emneuger om kroppen - mig selv - min familie. Vi har bl.a. haft en emneuge om ”Mig selv og mine omgivelser”, hvor der blev arbejdet med; hvor vi er i verden, hvor vi er i Danmark, og den by vi bor i. Børnene var rundt og se byens karakteristiske steder, der blev i gruppen snakket om børnenes forskellige baggrunde, og hvert barn var med til at lave deres eget stamtræ.

2. Sociale kompetencer

Vores mål er at barnet:
• bliver unikt i et større fællesskab.
• kan bruge sine personlige færdigheder, som et godt værktøj i relationer med andre.
• respekterer og accepterer hinanden, har empati og forståelse for andres personlige forskelligheder.
• kan danne relationer og venskaber.
• kan drage omsorg for hinanden.

Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• Der støttes op om børnenes gode relationer og gives altid megen rum og plads til børnenes egne lege og udfoldelser. På børnenes initiativ og præmisser kan vi voksne også indgå i deres lege.
• De voksne er opmærksomme på, om der er brug for hjælp til at skabe relationer, og om relationer er gode eller dårlige for det enkelte barn.
• De voksne hjælper børnene med at løse konflikter og giver børnene redskaber til selv at kunne løse opgaver og konflikter sammen.
• Børnene lærer at bruge anerkendende kommunikation, at være lyttende og have et godt sprog. Ligeledes viser vi børnene, at de ikke skal slå på hinanden, men også i deres adfærd være anerkendende, og vi giver dem redskaber til at løse problemerne verbalt.
• Oplever vi mobning i børnegruppen tager vi det alvorligt, griber ind og hjælper med at få løst problemet. Emneugen 2010 købte vi kufferten "Fri for mobberi". Derefter har vi brugt dette materialle som værktøj til børnegruppe, som skulle arbejde med at tale pænt til hinanden.
• Der planlægges voksenstyrede aktiviteter, hvor det at være sammen scialt er et mål i sig selv. Eksempel: Det kunne være at tage en lille ”udvalgt” gruppe med til madlavning eller bagning i køkkenet, for at hjælpe med at få relationer til at fungere.
• Vi læser bøger om venskaber og snakker også om dette emne på samlinger.
• De voksne udviser også gode sociale kompetencer voksne imellem og er opmærksomme på at være forbilleder over for børnene.
• Dreng/pige dag har vi en til  to gang hver måned, for alle over 3 ½ år. Dette for at sikre at drenge/pige aktiviteter kan målrettes de to forskellige køn.

3. Sprog
Vores mål er at barnet:
• bliver god til at mestre og forstå det verbale sprog.
• får et pænt og varieret sprog med øget ordforråd og forståelse for, hvordan man bruger sit sprog i forskellige sammenhænge.
• kan give udtryk for sig selv og sige til og fra.
• bliver god til at kunne udtrykke sig i relationer med andre, hvor det kan håndtere og forstå det verbale sprog, men også kan forstå og udtrykke mimik og kropssprog og få det til at passe sammen.
• udvikler sit kreative sprog og kan udtrykke sig gennem billeder og andet skabende.
• At de ældste børn udvikler nysgerrighed overfor det skrevne sprog.
• At hvert barn, ved slutningen af sin børnehavetid, er klædt på i forhold til at arbejde videre med sproget i den fremtidige skolegang.

Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• I vores daglige kommunikation og samtaler med børnene, hvor vi lytter og viser interesse for at tale med dem. Der hvor noget er svært at udtrykke, hjælper vi børnene med at sætte ord på tanker og følelser.
• Igennem leg, sang, højtlæsning, leg med rim og remser.
Eksempel: Vi samler børn og voksne i en rundkreds, her synges og snakkes og børnene lærer at lytte til hinanden, når nogen har noget, de gerne vil fortælle, der leges med rim osv. I dette forum leger vi også med sprogudtalelse og sprogforståelse, det kan være i form af mundlege og lege, hvor der pusles med begreber.
• Vi spiller almindelige kortspil, brætspil og andet med børnene, hvor de udvikler kendskab til tal, farver, at aflæse billeder, forstå regler og være sammen om et fælles emne.
• På biblioteket lånes jævnligt nye bøger, vi læser fra.
• Der findes ofte maling og andet frem, så børnene kan udtrykke sig gennem kreativitet.
• Børn, der skal starte i skole, deltager et halvt år forinden i en skolegruppe, hvor der bl.a. er mere fokus på sproget, for at kunne klare sig i skolen.
• Vi skriver hver dag på en tavle, hvad vi har lavet den pågældende dag, så forældrene kan gå i dialog med deres børn derhjemme.
• De voksne er bevidste om selv at have et korrekt og godt varieret sprog og er opmærksomme på, at de er forbilleder for, hvordan man kommunikerer med hinanden. Derfor taler voksne imellem også pænt om og til hinanden.
• Vi holder fast på, at hverken børn eller voksne må benytte sig af bandeord, når de er i børnehaven, og vi snakker med børnene om, hvordan man tiltaler hinanden med respekt.
• De voksne retter ikke på børnene, hvis de udtaler ord forkert, men gentager formuleringen korrekt, så børnene selv kan høre forskellen.
• Hvor professionel hjælp til sproget bliver nødvendig, udarbejder vi en henvisning til talepædagog. Hun kommer i vores hus hver uge.


4. Krop og bevægelse
Vores mål er at barnet:
• bliver glad for at bruge sin krop og være fysisk aktiv.
• får kontrol over sin krop, forstår hvordan kroppen fungerer, og kender kroppens signaler.
• støttes i videreudvikling af sanser, muskulatur og kroppens funktioner.
• får succesoplevelser og en god selvfølelse.
• får viden om krop og sundhed.
Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• I det daglige giver vi voksne tryghed og inspiration, så barnet tør udforske og afprøve forskellige motoriske bevægelser og reaktioner og blive bevidst om egen krop.
• Børnene gives forskellige bevægelsesudfordringer både grov- og finmotorisk. Vi har aktiviteter og miljøer, hvor sanser stimuleres.
o Udendørs: Ture ud af huset, vi går ofte i forskelligt terræn. (skov, strand, sø, krat) Legepladsen, børnene gynger, løber, kravler, graver, cykler, deltager i gruppelege. (Alle mine kyllinger kom hjem, Stå trold osv.)
Samler dyr op og studerer, samler sten og ting i naturen, plukker bær og blomster, pynter sandkager osv.
o Indendørs: Dans, rytmik, sanglege, gymnastik, forhindringsbane, tumlelege. Tegne, male, klippe, lime, lege med perler, puslespil, legoklodser, Barbiedukker, hammerbræt, madlavning.
o Vi benytter jævnligt en gymnastiksal, hvor børnene kan styrke den motoriske udvikling.
• Der sættes jævnligt mere voksenstyrede aktiviteter i gang for at sikre, at vi kommer omkring hele den motoriske udvikling. Det vil ofte være lege, hvor børnene skal rulle, krybe, kravle, gå og løbe, for at blive styrket i almindelig motorisk udvikling.
• Personalet er bevidst om den helhedsmæssige sammenhæng, der er mellem koncentration, evne til indlæring og mestring af egen krop.
• Børnene får frugt hver eftermiddag for også at gøre børnene glade for sund mad. Til frugten serverer vi mælk.
• På stuerne har vi indimellem maddage, hvor der laves mad og bages i børnehaven, her er børnene med i køkkenet. Vi laver også mad over bål.
• Vi snakker med børn og forældre om sunde madpakker.
Eksempel: Vi har kørt et tema med børnene om sund og usund mad, hvor vi bl.a. brugte forskellige oplysningsmaterialer, vi havde lånt af børnetandplejen. Forældrene orienterer vi igennem et forældrebrev og ved forældremøde.
• Vi snakker med børnene om kroppen, dens funktioner og systemer indvendig og udvendig, for at give børnene denne viden samt forståelse for vigtigheden af at bruge sin krop og passe på den.

5. Naturen og naturfænomener
Vores mål er at barnet:
• gennem oplevelser og erfaringer i naturen lærer at færdes i og bruge den med respekt og glæde.
• oplever naturen som et sted med ressourcer, hvor det er rart at være, hvor fantasi og nysgerrighed vækkes og, hvor man har lyst til at udforske.
• får stimuleret sanser og motorik, når det er udendørs.
• får kendskab til naturen, dens regler og sammenhænge.
• får oplevelser med naturens materialer, dyr og planter.
• oplever, og mærker, de forskellige årstider.
Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• Vi har en god legeplads, som vi bruger hver dag. Her er plads til at cykle, løbe, gemme sig, klatre osv. Her er træer, buske, planter, hvor vi kan følge årstiderne. Her kommer frugter og bær, der er jord, sand og smådyr.
• Vi har en bålplads, som vi ofte benytter.
• Børnene får lov og rum til fordybelse og til at eksperimentere i naturen.
• Vi bruger ting, vi finder i naturen, til videre fordybelse.
Eksempel: Vi sylter bær til saft og marmelade. Vi bruger sten, skaller mm. til smykker, billeder og andet.
• Børnene er ude i alt slags vejr og mærker regn, sol, sne, blæst.
• Børnene er med til at plante og så frø om foråret.
• Vi har temaer, hvor vi beskæftiger os med årstider.
• Vi tager på mange ture ud af huset til skov, strand, sø, naturlegepladser og til museer og steder, hvor børnene kan opleve dyr og natur, som f.eks. Fiskeri- og Søfartsmuseet, Midtgård og Bondegårde.
• De voksne viser også glæde og nysgerrighed i naturen. De viser børnene den respekt og ansvarlighed for naturen, som vi ønsker at se børnene have.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Vores mål er at barnet:
• får indsigt i den danske historie og kultur samt, at det opnår mere forståelse for sig selv og sin omverden. Herunder traditioner, danske højtider, den kristne tro som vort samfund er bygget på, kunst og kulturelle tilbud.
• lærer at imødekomme andre kulturer med respekt.
Hvordan opnår vi målene i hverdagen:
• Børnene er med på tur, hvor vi:
o går i Esbjerg by, her får de kendskab til samfundet, nærmiljøet og kulturen i Danmark. Herunder besøger vi bl.a. Falckstationen, Musikhuset, havnen, stranden, Dyrehaven, ser på statuer og seværdige ting.
*Teater. Vi viser teater med dukker og andre figurer.
*Computer har de hos den ældste gruppe. Spiller pixeline og flunkerne.
o besøger museer som Fiskerimuseet, Esbjerg museum og Kunstmuseet.
o tager på tur til Jernalderlandsbyen i Guldager Plantage.
o tager på bondegårdsbesøg og til Midtgård.
o ser på seværdigheder fra gamle dage f.eks. i Ribe by.
o går på biblioteket og låner bøger.
• I børnehaven oplever børnene traditioner som: Fejre fødselsdage, fastelavn, påske og påskefrokost, julehyggedag , julefrokost, julegudstjeneste, risengrødsdag, Mors dag, Fars dag, bedsteforældredag og motionsdag.
• Børnehaven bygger på de kristne værdier, der fortælles derfor kristne historier og læses højt fra Børnebibelen, dette primært på en fællessamling for hele huset fredag formiddag. Vi synger indimellem kristne børnesange.
• Vi læser danske eventyr og historier for børnene.
• Vi synger danske børnesange både nye og gamle. Vi hører musik på cd og radio. I somerperioden tager vi i Byparken og hører livemusik for børn.
• Indimellem ser vi en tegnefilm.
• I vores emneuge om sommeren, har vi haft temaer som eventyr, indianere, krop og musik, de mange intelligenser, Fri for mobberi, trafik osv.
• Vi støtter børnenes egne kunstneriske udfoldelser og giver dem inspiration ved bl.a. at præsentere dem for forskellige materialer og muligheder, når vi tegner, maler, klipper og klistrer.

Børn med særlige behov
Børnene skal have de bedste forudsætninger for at trives i hverdagen. Når vi møder børn med særlige behov, lægger vi vægt på tidlig indsats.
Vores fremgangsmetode er, i store træk, som følgende:
1. At udrede problemet.
2. Beskrive problemets omfang.
3. Vurdere omfanget af hvilken pædagogisk indsats, vi skal iværksætte.
4. Inddrage forældre, pædagogisk konsulent, Pædagogisk/Psykologisk Rådgivning (PPR), f.eks. psykolog eller talepædagog.
5. Vurdere muligheden for andre foranstaltninger og laver om nødvendigt en indstilling til talepædagog, fysioterapaut eller psykolog
6. Når vi vurderer, at et barn med særlige behov har bedst af at blive i børnehaven, søger vi om en ekstra bevilling fra Esbjerg Kommune eller finder vi de nødvendige pædagogiske ressourcer i huset.
Eksempel: Der udarbejdes en pædagogisk handlingsplan med mål, forældrene orienteres og bedes om også hjemme at støtte op omkring denne. En pædagog følger barnet og løbende observerer på, om problemet løser sig, forældrene kaldes jævnligt til samtale for at have et tæt samarbejde.

Dokumentation og evaluering
I det følgende beskrives i store træk, hvordan vi dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde, som vi gør med børnene i vores hverdag:
• Dagligt skriver vi på tavlerne ved stuerne, hvad vi har foretaget os med børnene i dag.
I det omfang, der er tid til det, snakker vi med forældrene om barnets dag.
Vi snakker med børnene om, hvordan de har det og fornemmer, om de trives med børnehavens hverdag.
• Månedligt udarbejdes en plan for, hvad der skal være af faste aktiviteter, så det kan læses, at vi har maddage, ture mm.
• Børnene fotograferes ofte i hverdagen, og der laves plancher, hvor billederne hænges op efter nogle arrangementer og ture.
• Børnene får en bog med billeder og ting fra deres børnehave tid, når de stopper hos os.
• Vi udstiller børnenes malerier og ting, de har lavet.
• I skolegruppen får børnene en mappe med opgaver og ting, de har arbejdet med, og der er udarbejdet en månedsplan, hvor der kan læses, hvad de foretager sig i gruppen.
• Der udarbejdes jævnligt et nyhedsbrev til forældrene, hvor der også står, hvad der sker af nye ting i børnehaven.
• Vi tilbyder forældre en samtale, når barnet har gået i børnehaven i ca. 3 til 6 måneder, efter behov samt inden, barnet skal i skole. Vi udarbejder skriftlig dokumentation til alle forældre, som beskriver barnets styrke sider og arbejdspunkt ud fra de mange intelligenser. Vi kalder det barnets arkiv.
• På stuemødet, som personalet på stuen har hver anden uge, evalueres der på det pædagogiske arbejde og stuens hverdag, der planlægges nye tiltag, aktiviteter og temaer, der er relevante for børnene. Personalet har fokus på, hvordan det går med børnene.
• På det månedlige personalemøde for hele personalegruppen evalueres mere overordnet på børnehavens arbejde, og der sættes særlig tid af til børn, der er behov for at evaluere og reflektere på i øjeblikket.
• En gang om året har vi en pædagogisk weekend, hvor personalet sammen fordyber sig i relevante pædagogiske ting. Her bliver der endvidere evalueret på den pædagogiske læreplan.
• På det årlige forældremøde fortælles om børnehavens arbejde, og der bliver mulighed for dialog herom.
• På bestyrelsesmøder evalueres på børnehavens hverdag og aktiviteter. En gang årligt evalueres den pædagogiske læreplan

Årets gang i Pinsekirkens Børnehave
Forår: Vi fejrer fastelavn med udklædning og ”slå katten af tønden”.
Påsken markeres med en påskefrokost for alle børn.
Vi snakker om ”Mors dag” og laver en gave til mor.
Forældremøde med valg til bestyrelsen.
Der tages afsked med skolebørn og bydes velkommen til nye børn.

Sommer: Vi snakker om ”Fars dag” og laver en gave til far.
Fælles emneuge for hele børnehaven.
Hele børnehaven tager til Marbæk et par dage og slutter af med forældrearr.
Der vil være megen udeliv på legepladsen og i naturen.
Der arrangeres arbejdslørdag og sommerfest for børnene og deres familier.

Efterår: På Blækspruttestuen startes skolegruppe for kommende skolebørn.
Vi får besøg af fotografen, der tager billeder af stuerne.
Vi deltager i motionsdagen fredag i uge 41.

Vinter: I november fejres børnehavens fødselsdag.
Der inviteres til bedsteforældredag på hver stue.

Jul: I december snakkes der jul, og der gøres noget særligt ud af hver dag.
En blæksprutte og en giraf sendes med børnene hjem på besøg i julemåneden.
Vi arrangerer en børnejulefrokost.
Vi tager til gudstjeneste og hører juleevangeliet, bagefter spiser vi risengrød.
Vi holder Jule hygge dag for forældre og søskende med aktiviteter og kaffebord.


Samarbejde med forældre
Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde og en god kommunikation med børnenes forældre. Forældrene er nøglepersoner i børnenes liv, derfor er det af stor betydning for os, at de har en føling med, hvad der sker i børnenes dagtilbud.
Dialogen kan være oplevelser, der udveksles, når barnet hentes eller bringes eller via opslag, hvor vi skriver om dagens forløb. Til forældresamtaler taler vi med forældrene om, hvordan vi oplever, at det går med deres barn, hvordan vi arbejder med barnets udvikling og lytter til deres oplevelser heraf, for dermed at få fokus på samarbejde om at skabe de bedste vilkår for barnet.
Forældre tilbydes samtaler, når barnet har gået i børnehaven i cirka 3 - 6 måneder samt inden skolestart. Endvidere kalder vi ind til en samtale, hvis der er særlige forhold omkring barnet, som er nødvendige for os at tale sammen om. Vi udarbejder skriftlig dokumentation til alle forældre, som beskriver barnets styrke sider og arbejdspunkt ud fra de mange intelligenser. Vi kalder det barnets arkiv.
Forældre inviteres hvert år i april måned til et forældremøde, hvor der er emner, som berører børnenes hverdag, informationer og valg til bestyrelsen.
Vi inviterer ofte vore forældre til at være med i forskellige aktiviteter i børnehaven. Dette være sig f.eks. forældrekaffe, julearrangementer, sommerfest og arbejdslørdag, hvor vi bl.a. kan få et bedre kendskab til hinanden. Forældre er altid velkomne til at være med en dag i børnehaven, hvis de vil se, hvad der sker. Vi værdsætter højt, at der er forældre som har lyst til at engagere sig.
Forældre kan, ved at blive valgt til bestyrelsen, opnå mere indflydelse på børnehavens virke.
Alle forældre kan indgive forslag til bestyrelsen, som vil blive behandlet med stor interesse.

Personale og ledelse
Personalestablen i børnehaven er bestående af seks uddannede pædagoger og to medhjælpere. Heraf er der en pædagogisk uddannet leder og en souschef. Vi ansætter selv personalet. Personalet har været meget stabilt over en lang årrække. Vi har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det er af afgørende betydning, at personalet kan levere et fagligt godt stykke arbejde, derfor prioriterer vi personaleudvikling igennem kurser og litteratur, der er tilgængeligt for personalet.
Som personale bruger vi hinanden til refleksion i hverdagen. På stuemøder, personalemøder og pædagogisk weekend reflekterer vi sammen og taler om pædagogiske handlemønstre.
En gang årligt afholdes en medarbejderudviklingssamtale (MUS) med hver medarbejder. Her tales der, med et bagud- og et fremadrettet perspektiv, om trivsel på arbejdspladsen, faglig udvikling og nye mål. Inden MUS samtaler afholdes gruppesamtaler med de 2 stuer, hvor især samarbejdet er på dagsorden.
I samarbejde uddelegeres der endvidere forskellige ansvarsområder til personalet. Det være sig f.eks. udvalg, der er ansvarlige for legepladsens funktion og vedligehold, indkøb af legetøj mm.
Der værnes om arbejdsmiljøet i børnehaven. Ledelsen har som opgave at holde sig orienteret i forhold til medarbejdernes tilfredshed i deres arbejde. I huset ligger en klar aftale om, at der aldrig tales dårligt om hinanden, at man er ærlig og går direkte til hinanden, hvis der er uenighed om noget.

Ledelsen i børnehaven har det overordnede ansvar for huset
Leder og souschef bruger hinanden som udviklende sparringspartnere.
Ved pædagogisk- faglige diskussioner, hvor der er brug for kommunikationspartnere, bruger vi  De Frie Børnehaver, psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning(PPR) og Esbjerg Kommune.
Der er udarbejdet en personalehåndbog med de forhold, som personalet skal kende til.
Der er også udarbejdet en APV(Arbejds plads vurdering), som beskriver personalets vurdering af deres sikkerhed og sundhed, fysiske rammer osv.

Stillingsbeskrivelse for pædagoger ansat ved Pinsekirkens Børnehave.
Pædagogen er som fagperson den, der varetager og sikrer det pædagogiske arbejde for stuen.
Som fagperson er pædagogen ansvarlig for, at implementere husets pædagogik i arbejdet med børnene.
Pædagogen er ansvarlig for at vurdere det enkelte barns trivsel samt, at barnet regelmæssigt undersøges for at sikre, at barnet pædagogisk/udviklingspsykologisk udvikler sig.
Pædagogen skal altid sikre sig, at de projekter og aktiviteter, som der arbejdes med, skal indeholde pædagogfaglige og udviklende elementer.
Pædagogen er ansvarlig for, at forældresamtaler gennemføres og, at disse er planlagte og forberedte. Pædagogen er ansvarlig for at, der bliver udarbejdet skriftlig dokumentation på stuens børn.
Pædagogen deltager og kan foranstalte møder med eksterne samarbejdspartnere, f.eks psykolog, talepædagog, skoler og kommunale rådgivere.
Pædagogen er, sammen med ledelsen, ansvarlig for at være opdateret på det faglige vidensfelt gennem f.eks. kurser, temadage og faglig relevant litteratur.
Pædagogen er kontaktperson og samler op i forhold til barnet.
Pædagogen har et supervisionsansvar i forhold til medhjælperne.
Desuden har pædagogen ansvar for at observere og beskrive børn, hvis adfærd er udover det almenpædagogiske område, og endeligt at påvise løsningsmodeller.

Nye mål for 2011 samt evaluering af mål fra 2010 har fået sin egen bjælke.